Jeg brænder for at hjælpe dig, der kæmper med negative og stressende tanker om mad, krop og vægt.
Hvorfor?
Fordi jeg selv har været hele humlen igennem.
Jeg har været på den ene kur efter den anden. Brugt slankepiller. Brugt penge på kostplaner, kostvejledning og træningsplaner. Jeg har brugt et utal af timer på at regne ud, hvor mange kalorier jeg spiste. Min mad blev opdelt i sundt/usundt, og jeg havde regler og restriktioner for, hvad jeg måtte spise (og hvornår), og hvor meget jeg skulle træne, for at kompensere for mit indtag af mad.
Jeg har altså kæmpet med spiseforstyrrelser. Jeg har kæmpet med had til min krop. Jeg har kæmpet med skiftevis at have kontrol og kontroltab omkring maden, hvilket betød, at jeg havde daglige overspisninger.
Alt dette gav mig en følelse af at mad, krop, vægttab og overspisninger fyldte ALT i mine tanker. Jeg prioriterede at være der for alle andre end mig selv, og glemte min egen iltmaske, som gjorde, at jeg til sidst gik ned med stress. Intet var godt nok. Jég var ikke god nok.
Den følelse var konstant, og gjorde, at jeg brugte maden til at dulme mine følelser dagligt.
Men til sidst fik jeg nok. Og derfor har jeg arbejdet med mig selv. Jeg har arbejdet med min adfærd, mine mønstre, mine vaner og min måde at være i verden på, så jeg i dag ser helt anderledes på mit liv og mine værdier.
I dag lever jeg et nydelsesfyldt liv. Jeg kan sige fra, når jeg mærker modstand, og til, når jeg mærker energien. Mit liv er fyldt med glæde og smil, og når jeg har dårlige dage, kan jeg håndtere dem, uden at bruge maden som eneste omsorgskilde.
Lad mig hjælpe dig ud af dit fængsel med madstress, yoyo-vægt, slankekure, manglende energi og livslyst, jagten på den magiske løsning og kropshad.
Jeg kender rejsen, og jeg kan hjælpe dig.
Jeg er uddannet både Coach og Terapeut og har derfor en kæmpe værktøjskasse, som kan hjælpe dig mod et liv med mere glæde, overskud og ro.